Da Lagoa - Brasilien
Brasilien
EspressoNogle gange skal kaffe bare være kaffe, med masser af crema. Da Lagoa er vores espressoristede brasilianer fra Fazenda da Lagoa i Minas Gerais, der er fyldt med smag, crema & balance. Denne bønne er også super god til Sage maskiner, så vel som almindelige espresso set-ups.
Fazenda da Lagoa i Minas Gerais er en gård, der leverer præcis den slags varme, fyldige og ukomplicerede kop, som mange af os faldt for til at begynde med. Ingen syrlige bær-noter, ingen fancy fortolkninger. Bare ren, rund og rolig espresso med dyb sødme.
Bønnerne er natural-processeret, hvilket vil sige tørret med frugtkødet på, så bærrenes naturlige sukker får lov at trænge ind i bønnen. Det giver den karakteristiske brasilianske fylde og en blød, chokoladeagtig bund med noter af nødder — en krop, der elsker mælk.
Da Lagoa er desuden Rainforest Alliance-certificeret, og gården giver husly til 23 familier med faste kontrakter og social velfærd. Så du kan nyde din morgenespresso med god samvittighed for både skov og mennesker bag kaffen.
Smagsnoter: Fyldig og rund, med noter af nødder og chokolade
Brygguide: 21 g kaffe i kurven, 38 g espresso i koppen på 28–32 sekunder. Står også flot som base i en cappuccino eller flat white.
- Land: Brasilien
- Region: Campo das Vertentes, Minas Gerais
- Farm: Fazenda da Lagoa
- Sorter: Acaya, Catucai, Mundo Novo, Catuai, Icatu, Topasio, Obata, Yellow Bourbon
- Proces: Natural
- Højde: 1100+ m.o.h.
- Høst: Maj–September
Gården har et bruttoareal på 3.712 ha, hvoraf 1.990 ha er kaffemarker. Farmen giver husly til 23 familier med faste kontrakter og social velfærd.
- Ristegrad: Mellemristet
- Smagsnoter: Fyldig, rund, noter af nødder og chokolade
historien bag
Da Lagoa - Brasilien
Da Lagoa – historien om en af Brasiliens ældste kaffefarme
I 1764 skænkede den portugisiske krone et jordstykke i regionen Campo das Vertentes, Minas Gerais, til en mand kendt som Jangada – stamfar til familien Paiva, som stadig er tilknyttet gården i dag. Jorden blev oprindeligt brugt til kvægdrift og sukkerrørsdyrkning, men i 1860 plantede man de første kaffetræer – blandt de tidligste i hele kommunen.
I mere end to århundreder forblev gården i familien Paivas eje, indtil den i 2003 blev overtaget af Neumann Kaffee Gruppe. Joaquím Paiva, direkte efterkommer af den oprindelige familie, fortsatte dog som en af gårdens to driftsledere, og gårdens historie og driftsform blev bevaret.
I dag dækker Fazenda da Lagoa 3.712 hektar, hvoraf godt halvdelen er dyrket med kaffe, og resten er bevaret naturskov, græsgange og våde enge. Omkring 40 naturlige kilder forsyner både gården og egnen med vand. Gården ligger 950-1.150 meter over havet, og i 2005 og 2008 opnåede den henholdsvis UTZ- og Rainforest Alliance-certificering for sin bæredygtige drift.
Kaffen dyrkes i sorterne Catuaí, Mundo Novo, Acaiá og Catucaí, og kirsebærrene tørres naturligt (hele) på solterrasser – den klassiske brasilianske metode, som giver kaffen dens fylde og sødme. Som espresso giver Da Lagoa noter af mørk chokolade, karamel. Hos Sydhavnskaffe rister vi nøjsom disse bønner, så kaffen fremstår som en symfoni af sødme og krop.